mandag den 23. september 2013

Efterårsbilleder

Blæsten rusker i bladene, og jeg har fundet en varmere frakke frem. Stearinlysene er tændt i stuen, jeg drikker te og sidder indenfor, imens det er mørkt udenfor, og jeg sidder med et kreativt projekt, dybt begravet i projektet. Nu er det efterår, og jeg kan ikke sige mange gange nok, at jeg elsker efteråret. Det er jo så hyggeligt! 
I dag har jeg været ude og tage efterårsbilleder. Det vil sige billeder af kastanjer, bær, æbler og andet, som jeg forbinder med efteråret.
Imens kan jeg lige henvise til en opskrift, jeg helt klart skal prøve - nemlig kardemommeknuder, som er fra den helt vildt populære blog Green Kitchen Stories. Hvis man ikke kender den blog, kan man ligeså godt komme i gang! Men opskriften er nu ikke fra den blog, den er fra den nye madbog, som sjovt nok hedder Green Kitchen Stories. Det er en drøn populær bog, som netop er udkommet på dansk - og den står højt på min ønskeseddel, for jeg har jo snart fødselsdag.  Den danske udgave er lavet af Sif Orellanas forlag Tinkerbells, og opskriften er derfor på hendes blog.



søndag den 22. september 2013

Efterår

NU er efteråret omsider kommet! Jeg er en af de få, som bare ELSKER efteråret. Det startede nok med, at jeg blev nødt til at holde af det, fordi jeg har fødselsdag den niende oktober, og efterhånden, har jeg bare lært at elske efteråret. Så her i weekenden har jeg gået ture med min far i går og i dag med min lillesøster og lillebror i skoven, som ligger tæt på huset. Min lillebror syntes, det var meget spændende med kastanjer og blade, og derudover fandt vi et intakt fugleæg, som min lillesøster nu prøver at varme i vores varmeskab(!!!).
I går samlede min mor, min lillesøster og jeg æbler i vores baghave og lavede god gammeldags æblekage - det er jo bare lige til sæsonen! Jeg havde helt glemt, hvor godt sådan en god gammeldags æblekage smager mmmh!
Men jeg har også haft mægtig travlt med andet end efteråret, for hele denne uge, har jeg haft drøntravlt med - selvfølgelig lektier, som jeg lige pludselig har fået lidt flere af end på min gamle skole. Jeg skal jo også lige vænne mig til at få karakterer og alt sådan noget - men jeg har  haft mega travlt med at hækle mit tørklæde færdigt. Et tørklade som jeg har været i gang med i over et år, og nu vil jeg bare være færdig! Jeg fik dog et stort forspring, da jeg i fredags måtte bukke under for en efterårsforkølelse, så nu tror jeg også snart, jeg er i mål!

tirsdag den 17. september 2013

DIY-nemt læderarmbånd


Dette armbånd er så nemt at lave, at det næsten ikke kan kaldes en DIY. Det tager to minutter at lave det, hvis man er fiks på fingrene.


 Du skal bruge:
  • et stykke lædersnor - mit stykke skulle ca. være 60 cm, men det afhænger af håndleddets størrelse. Tag heller et stykke, der er for langt, end et der er for kort.
  • en træperle med et stort hul i
Sådan gør du:
 
Fold lædersnoren dobbelt og træk perlen på begge ender.

Bind knude tæt på enden.
Bind ligeledes en knude i den anden ende, så der kommer en slags lykke, som træperlen kan komme igennem.
Så er du færdig, med et super enkelt og flot armbånd, der ser sværere ud, end det er.



lørdag den 14. september 2013

DIY-gaveæske

 

Det er altid rart at have et dejligt nemt projekt at kaste sig ud i, når det regner udenfor. Jeg synes det er så hyggeligt efterårs-agtigt at hygge sig med et projekt, når det regner og man drikker te. Derfor elsker jeg også efteråret!
Dette må man da sige er genbrug ud over det sædvanlige! En super(nem) gaveæske til f.eks. smykker eller andre små gaver.
Alt du skal bruge er:

  • Pænt mønstret papir
  • Saks
  • Lim, dobbeltklæbende tape, tape eller lignende
  • toiletrulle
  • evt.lineal
  • blyant
Sådan gør du.

Klip det mønstrede papir, så de kan nå hele vejen rundt om toiletrullen. Sæt det fast med dobbeltklæbende tape, almindelig tape, lim eller lignende.

Klip den ene ende rund i spidsen og enderne ned over hinanden. put et stykke tape eller lignende.

Gentag i den anden ende, men vent med at tape enden fast, før du har puttet gaven ned i æsken.

onsdag den 11. september 2013

Blåbærkage



Her i weekenden bagte jeg VERDENS bedste blåbær upsidedown kage...altså upsidedown blev den ikke så meget til, men anyway, den smagte smadder godt! Opskriften kan jeg desværre ikke komme med, da det ikke er min egen. Jag kan derfor kun råde stærkt til at købe det nye Boligliv magasin, hvor der er et stort Bageliv tillæg. I dette tillæg er der fyldt med masser af lækre opskrifter - jeg har allerede testet to, hvoraf den ene er denne blåbærkage og den anden bagels. Køb det! Du kan også eventuelt holde øje med deres hjemmeside eller blog og se, om opskriften muligvis kommer derud.

tirsdag den 3. september 2013

Skud fra sommerferien















 Lige nogle af de (en meget, meget lille brøkdel) billeder, jeg tog i sommerferien, og som billederne så diskret hentyder til, havde jeg en super god ferie. Det føles nu lang som tid siden, jeg havde sommerferie...Men jeg er kommet rigtig godt i gang med den nye skole, og har allerede fået en masse fantastiske nye venner!





mandag den 2. september 2013

Friendshiparmbånd

Ja, det hedder et friendshiparmbånd, men det er det altså ikke - eller det behøver det ikke i hvert fald ikke. Så nu kommer min længe lovede DIY på det nemme og flotte armbånd.

Klip 3 snore a 2 meter per snor.

Læg snorene sammen og bøj dem på midten.
Læg dem på et bord og sæt dem fast med at stykke tape ca. 5 cm fra enden.
Start fra højre side, med at lave en knude som vist på billederne, gentag med snoren igen. Gå hen til næste snor og bind to knuder igen.
Klip tre snore a 2 meter per snor - f.eks. garn eller nylonsnor

Læg snorene sammen og bøj dem på midten. Sær dem fast på et bord med tape cirka 5 cm. fra kanten.

Det snorene i to 'bunker' i samme rækkefølge. F.eks. lyserød, hvid, lyserød

Start med 'bunken' til højre og med den yderste snor. Bind to knuder med den næste snor, som vist på billederne.
Bind så to knuder med 2.+ 3. snor , så det kommer til at se sådan ud:
Start nu fra højre med den yderste snor og bind to knuder med den yderste og den næst yderste snor. Og derefter bind to knuder med den næst yderste og den inderste snor.


Nu skulle de to før yderste snore gerne være i midten begge to. Bind to knuder med dem.
 
Start forfra med at binde to knuder med den yderste og næst yderste snor fra venstre o.s.v.
Til sidst, når man har knyttet nok, så en armbånd kan komme hele vejen rundt om håndleddet, bindes der en knude i hver ende. Voila!