fredag den 31. januar 2014

Strikkede strømper

Jeg er jo igang med at vise noget af det,  som jeg er i gang med at lave af kreative projekter for tiden.  Men først vil jeg lige fortælle,  at jeg skriver dette indlæg på min telefon i bussen (!!!) Er det ikke skulle sejt? Derfor kan der også godt være lidt flere sjuske fejl - men jeg håber ikke,  det bliver helt ulæseligt!
Nå, nu til det,  jeg skrev dette i indlæg for;  jeg er  nemlig også i gang med at strikke strømper i striber,  som billedet så fint viser (er der et billede med?) Jeg havde egentlig håbet,  at jeg kunne blive færdig med strømperne inden vinterferie,  men som vi nok alle kan mærke,  så ligger den lige rundt om hjørnet.  Øv, så kan jeg ikke få dem på på ski! Men sådan er det nu engang :-) i dag skal jeg forhåbentlig op til min mormor og morfar,  hvis altså ikke der er for meget sne. Så skal jeg nemlig have hjælp af min kære mormo til at strikke hælen,  for den opskrift kunne jeg godt nok ikke forstå! Ellers er jeg faktisk ret stolt over at have strikket strømperne så lange,  da damen i garnforretningwn kiggede ret så nedladende på mig og sagde,  at det var noget meeeget tyndt garn, jeg købte.
Nå,  nu slutter indlægget her af, jeg ønsker alle en skønherlig sne-weekend.

tirsdag den 28. januar 2014

Chokolademilkshake

"Hvad med en chokolademilkshake til morgenmad?" Hvad ville du svare på sådan et spørgsmål en onsdag aften? Mange ville nok synes, det var liiiige lovligt usundt sådan en almindelig torsdagmorgen - nok også jeg. Men faktisk burde vi uden videre eftertanke svare "Ja, lad os gøre det!" I hvert fald med denne opskrift, som jeg har glædet mig uendeligt meget til at introducere jer for. Det var en opskrift inspireret af en Green Kitchen Stories opskrift - men lavet til egen opskrift. Det er nemlig en chokolademilkshake baseret på banan, mælk, kakaopulver og vaniljepulver. Måske tænker du, at det vel nok er en lidt speciel kombination, men det smager faktisk helt fortryllende godt! Fuldstændig som chokolademilkshake fra McDonalds. Åh, faktisk kan jeg slet ikke bekskrive med ord, hvor godt dette smager. I må bare love mig, at I laver det. Det vil gøre mig frygtelig glad! Her får I opskriften:

2-4 glas afhængigt af størrelse

- 2 frosne bananer (skrællet, hakket i grove stykker, puttet i en plasticpose og puttet i fryseren) eller to bananer og 2 isterninger
- 4 1/2 dl mælk
- 3-4 tsk kakaopulver
- 1 tsk vanlijepulver (kan udelades)
- 2 tsk chiafrø (kan udelades)

Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet, cremet masse. Server med det samme eller put i køleskabet inden servering. Mmmm!


Tip: en pose frosne bananer som beskrevet længere oppe smager også dejligt, når man lige har brug for lidt sødt. Hvis du hellere vil have hurtig chokoladeis så tilsæt istedet 3 1/2 - 4 dl mælk.

lørdag den 25. januar 2014

Lørdag, Green Kitchen Stories og fotobog

Sikke dejligt det er at vide, det er lørdag, når man står op. Ingen vækkeure, der ringer aaalt for tidligt og tid til at tulre rundt og danskstilen er afleveret og ude af hovedet! I går var jeg til super hyggelig pigefødselsdag med lækre drinks, grin, lækker chokoladekage, x-factor og håndbold, som jeg forgæves prøvede at forstå reglerne i (altså uden at støde andre, så lærer jeg aldrig at forstå boldspil på hverken den ene eller anden måde. Kan aldrig huske reglerne og gik engang forbi Mikkel Hansen, uden at ane hvem han var, da en jeg fulgtes med fortalte mig, at jeg var gået helt ubemærket forbi Danmarks bedste håndboldspiller ha ha!). Men jeg planlagde også at prøve en opskrift til morgenmad fra Green Kitchen Stories; bagt havregrød med bær og nødder. Mmmmm, kan jeg sige jer! Det var en særdeles lækker spise, lidt ligesom crumble eller kage - bare morgenmad. Jeg tror også, jeg vil spise den til frokost og til dessert i aften...mmmm!




















































Men derudover lovede jeg jo også for nogle uger siden, at jeg ville komme med billeder fra min nye fotobog, som kommer nu. Derudover vil jeg også lige skrive min mening om fotobogen. Jeg fik jo, som man kan læse i indlægget fra tidligere på ugen, et tilbud om en gratis fotobog på 26 sider til en værdi af 239 kr. eksl. fragt på 39 kr. Det måtte jeg benytte! Kvaliteten er helt i top på billederne, servicen er meget god og det hele er faktisk super god. Men desværre synes jeg ikke helt, at den oprindelige pris passer til fotobogen. Det er nemlig lidt ærgerligt, at man ikke selv kan bestemme forsiden. Som I måske kan se på billederne, er der et "vindue" som forside, hvor der under vinduet er et billede, men jeg synes, det er en skam, at man ikke selv kan bestemme farven på omslaget eller få et billede som omslag. Desværre er der også tendens til at komme fedtfingre på omslaget.
Alt det med omslaget er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men derudover er super lykkelig for bogen, som jeg sikkert vil kigge i mange gange om mindes 2013! Bogen er fra
Photobox.




 
























torsdag den 23. januar 2014

Madpakke-inspiration

Nogen gange kan det være smadder svært at få lavet sig en lækker, sund, mættende OG appetitvækkende madpakke. Uh, det er simpelthen noget, som tager tid og overskud, hvad man ikke altid gider ofre. Men det kræver som regel faktisk ikke det helt store at lave en lækker madpakke (siger hende, der hele denne uge har lavet rugbrødsmadder...). Her har jeg samlet nogle idéer til madpakken fra bloggen her, og jeg vil i løbet af den næste tid komme med nogle forslag på salater, boller osv. Selv lavede jeg i søndags en ordentlig portion boller, som jeg kunne fryse ned og tage én op om morgenen og putte i madpakken som en eftermiddagsbolle til de lange dage eller som bidrag i madpakken :)

Sunde bananmuffins
Disse muffins har jeg ikke selv prøvet at tage med, men jeg er ret så sikker på, de vil fungere særdeles godt i til frokost eller eftermiddagsmad!











Dadelkugler
Når man skal have lidt energi til hjernen, f.eks. inden man skal have prøve, er det godt med sådan en sund (og overdrevet lækker!) snack


Søndagsscones
Kan bruges til sandwich og gnavebolle eller som en back-up i tasken


Rugstave
Dejlige og mættende. Derudover kan de varieres i et utal af varianter.


Sandwichboller
Disse sandwichboller er blandt mine absolut yndlingssandwichboller (dog kan de ikke slå Anettes Sandwich, men det er en urimelig dyr vane at have!!). De er perfekte med rocula, røget laks og smøreost - og tomat. uhmm!


Rugbrødschips
Disse er dejlige at have med i madpakken (dog skal de holdes i en lufttæt boks eller lignende, da de eller bliver bløde)


Kardemommeboller
Gode til sandwich eller lignende


Pastaret med grøntsager
Lav den evt. til aftensmad dagen før og tag resterne med i madpakken


Bulgursalat
Mmm, også særdeles lækkert med en salat i madpakken :-)



 
 

 

 

 

 

 






onsdag den 22. januar 2014

Fotobog

Jubii, i dag kom der en lækker pakke med posten, og gæt hvad det var! Min fotobog. Det er faktisk ikke noget, jeg har snakket om her på bloggen, men jeg fik et tilbud om en gratis luksusfotobog på 26 sider af eksklusiv fragt på 39 kr. Jeg troede faktisk, at det ville tage meget længere tid at få den, fra den var bestilt. Men den er faktisk allerede kommet (ok, det har taget 1 1/2 uge med alligevel...)!! Grafikken er super god, servicen er god og jeg er super glad for bogen. Jeg kunne dog ikke få alle mine billeder med...det siger slet ikke noget om mit lager af billeder. Der kommer billeder om den, så snart jeg får tid, for jeg bliver desværre nødt til at kaste mig over lektierne, inden jeg tager af sted ind til byen igen til dans. Men det var sørme dejligt at få sådan en lille "treat" efter en onsdag (den aller aller aller allerhårdeste dag på jorden!!)

lørdag den 18. januar 2014

Status på scrapbook

Jeg lovede jo for to dage siden, at jeg i går ville komme med nogle billeder af mine nuværende projekter. Desværre var det så sent i går, da jeg kom hjem, at lyset var alt for dårligt til at tage billeder i (indrømmet, jeg var også ret træt...). Så det kommer altså i dag i stedet. Jeg har helt vildt mange projekter kørende, så de kommer i indlæg for sig selv ha ha!
Jeg har faktisk vildt mange indlæg liggende i støbeskeen. Bl.a. noget med mandler, 2 forskellige slags boller, kringle, salat, suppe, en masse DIY's og alt muligt mere, men man jo ikke redde verden på en dag - er det ikke det, man siger?
Folk spørger mig tit, hvordan jeg dog får tid til at lave så mange kreative ting. Det har jeg så tænkt mig at svare på nu, for sådan at gøre det helt klart. Egentlig ved jeg faktisk ikke helt, hvordan jeg kan nå de ting, jeg gør, for jeg er egentlig ikke særligt hurtig, og jeg har tit flere projekter, end jeg kan nå at vise jer. Så det er nu også for mig lidt af en gåde. Men hvis jeg nu skal komme med kvalificeret bud, så vil jeg sige, at det handler rigtig meget om min priotering. Jeg lægger det kreative og gastronomiske univers rigtig højt på min liste, da det er noget (helt oprigtigt), jeg slet ikke kan leve uden. Ligesom nogen elsker fodbold, at læse, synge eller noget helt fjerde, så er idéerne min indre verden, hvor jeg er 100% mig selv og slapper af (betyder ikke, at jeg aldrig bliver stresset af mine idéer. Det hænder ofte. I skulle bare høre mine indre diskussioner med mig selv). Det kreative er det, jeg laver, når jeg ikke laver lektier, er sammen med venner o.s.v Derudover så er de ting, jeg viser jer her på bloggen jo ikke altid lavet samme dag. Nogle er lavet måneder før f.eks. mine julegaver :-)
Nå, så fik lige afklaret det! Nu til min scrapbog-status.
Jeg er nemlig godt i gang med den, selvom det er laaaang tid siden, jeg har vist den på bloggen (jeg havde ikke engang spejlreflekskamera der pyyyyh). Det er en bog, hvor jeg laver afsnit inde for årstiderne, kommer med refleksioner, råd, opskrifter - og selvfølgelig DIY's. Jeg er lige i øjeblikket i fuld gang med efterår-afsnittet. Her får I lige en billedspam om det:

Scrapbook-status









Her er nogle af siderne









Bogen er købt i Paperchaise, hvor de har et stort sortiment





Min inspiration til min scrapbook:

Mapperne er fra Søstrene Grene og Tiger. Harmonikamappen er fra Hay





Jeg bruger fine billeder, udklip, små sedler osv.





 Mappe fra Tiger









Seddel fra min lillesøster, da hun var "dum"

Fine gækkebreve




Organisation  stor stil!

Brainstorm til bogen