Morgenstund

På trods af at jeg vældig havde gode intentioner om at lave et indlæg, hvor jeg viste billeder af "små ting" i dag, blev planen lige strejfet, og billeder af en alt for smuk morgen kom på listen i stedet.
Jeg tager som troligt bussen ind til skole hver eneste morgen og vejen hjem igen. Det tager cirka 40 minutter hver vej. Hvis man skal møde i skole ved otte-tiden, kan den kloge læser nok regne ud, at bussen om efteråret følger med solen. Altså solen er først ved at stå op, når jeg sidder på min plads (hvis man er så heldig at få én). Og dét er ganske enkelt noget af det smukkeste. De gyldne solstråler, som bader hele verden i det smukkeste lys, er lige til at få kriller i maven af. Denne uge lovede jeg mig selv, at jeg ville tage billeder af det her i weekenden, hvor jeg har tid til det. Det blev så i dag. Ene og alene trampede jeg i pedalerne med kamera og udstyr under armen og så solen stå op, alt i mens jeg dokumenterede det med en masse billeder. Kun mig, et par heste, jeg mødte undervejs, og duggen, der smukt havde lagt sig som et tæppe over det ganske land, i mens solen gjorde sin færd op på himmelen. Ja, det lyder magisk, og det var det også.
En ganske rar måde at vågne på, synes jeg.