torsdag den 18. september 2014

Sygedag

 
Så blev det atter min tur til at overgive mig til sengen og dynerne og skippe skole. Jeg, som ellers har sagt både her, der og alle vegne, at mit immunforsvar var noget nær det stærkeste, kan nu skrive mig på listen over dem, som har været syge intet mindre end to gange denne måned...tsk. Nuvel, så længe man ikke er komplet begravet i snotpapir og ikke ligger på grænsen til 40 i feber, kan en sådan tvungen lejlighed nu også være ganske hyggelig. Først på eftermiddagen begav jeg mig godtroende op til det nærliggende supermarked - blot 10 minutters gågang burde være overskueligt - for at købe den spritnye oktober-udgave af BoligLiv, som jeg så næsten fortrød, da jeg kom hjem, da den nette distance, der var fra hus til butik, udtømte mig helt for energi, og jeg måtte ligge mig pladask på sofaen og tvinge mig selv til KUN at læse i det nye BoligLiv. Sove kan jeg nemlig slet ikke (guderne må vide hvorfor), jeg er slet ikke udstyret med et godt sovehjerte og vågnede præcis kl. 05.57 i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!