søndag den 5. oktober 2014

"Jeg laver en gave, men den er ikke til dig. Du må ikke vide, hvad det er."

 


På torsdag har jeg fødselsdag. Og jeg håber inderligt, at dette smukke, smukke efterårsvejr holder ved til på torsdag. Det er sjovt. Det er som om, at alle disse flotte farver og den glasklare luft, gør mig helt euforisk over naturens evner. Tænk at noget helt og aldeles natur-skabt kan være så uendeligt smukt.

De sidste par dage har min lillebrors værelse været forbudt område for mig. Han er eftersigende ved at lave noget "hemmeligt" derinde. "Lulu, jeg laver noget. Men det er ikke en gave til dig. Det er det ikke, nej," fortæller han med store øjne, hvorefter han beder mig binde sløjfe på alskens pakker, men "jeg må ikke kigge ind i pakken". Desuden har jeg prøvet armbånd med lukkede øjne og forsikret, at jeg ikke ved, hvad han laver, jeg har fundet mine yndlingsperler og fortalt mine yndlingsfarver.

Hav en rigtig dejlig søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!