torsdag den 6. november 2014

På farten



Hej. Her har været lidt stille. Jeg siger jer, at opgaverne har fløjet mig om ørerne i stride strømme. Men i morgen har jeg fri, fordi min skole har pædagogisk dag, og jeg har ikke (lige så) mange lektier for mere.
  Efter en skoledag med både læseprøve og diktakt og fire(!!!) timers rapport-skrivning, lod jeg mig selv droppe at lave lektier helt og aldeles i dag. Helt ør i hovedet. Jeg afhjalp det med fart under sålerne i efterårsruskende vejr.

  I weekenden lod tre veninder og jeg som om, vi havde ferie og drog mod Skagen til min venindes sommerhus. Så dejligt! Sommerhuset er en del af en hel række af ferielejligheder, hvortil der hører badeland, sportsbaner, restaurant og rengøring. Så vi havde en forrygende weekend med gåtur på strøget, fiskefilet på havnen, vandplaskeri i badelandet, som vi havde helt for os selv, sauna, snakke, grin, film og tynd tomatsuppe. Godt trætte var vi, da vi kom hjem med toget, kan jeg fortælle.

Her er lidt billeder fra skønne Skagen:







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!