mandag den 29. december 2014

DIY: Papirsjuletræer


Jeg ved godt, at nogle mener, at julen for i år er helt og aldeles slut, og hos mange er julepynten allerede pakket ned, godt gemt væk til om et helt år.
Jeg bliver altså helt trist ved tanken om at holde juleferie, lade det sne og stå på ski, når julen er slut. Så herhjemme er julen først slut, når ferien slutter. Det, synes jeg, giver god mening.
Derfor kan jeg meget belejligt poste nok det sidste indlæg om julepynt - for i år. Her er nemlig det fineste papirsjuletræ, som er hyggeligt, nemt og fint at lave.

Det skal man bruge:
  • Fem cirkler af fint mønstret papir - henholdsvis 12 cm, 10 cm, 8 cm, 7 cm og 6 cm i diameter.
  • Et grillspyd
  • Flydende lim - jeg har en, der tørrer hurtigt.
Sådan gør man:
  • Tag én af cirklerne og fold den på midten.

  • Fold den halve cirkel på midten igen.

  • Fold den kvarte cirkel på midten.

  • Fold cirklen ud, og tag fat mellem to af de steder, hvor der er foldet - dvs. fold én af de otte dele i cirklen på midten. 

  • Fold alle de otte dele i cirklen på samme måde. Brug præcis den samme fremgangsmåde til de fire andre cirkler.
 
  • Tag den største cirkel, og sæt det på grillspyddet. Lim rundt om pinden, og træk cirklen derop, og lad det tørre. Tag den næststørste cirkel på, og gør det samme. Man bestemmer selv, hvor langt der skal være mellem lagene.
  • Klip toppen af spyddet at, og gør det samme nederst på spyddet. Vær dog forsigtig med ikke at klippe for langt op, så træet ikke kan stå selv.

 

2 kommentarer:

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!