søndag den 28. december 2014

Ski

 
Halløj, hvor sneen dog er kommet til det ganske  danske land! Altså, der er jo ikke meter med sne, men der er nok til at dække græsplænen - og nok til at tage hen til golfbanen i nærheden og stå på langrendsski...hvilket vi gjorde i går og i dag. I dag var det hylende sjovt, i går var det fantastisk flot. At stå på langrend får mig også til at glæde mig endnu mere til om en uge, hvor min klasse og jeg drager mod de østrigske alper for at få vind i håret(teknisk set er det umuligt, når man har hjelm på), og få lavet noget slalom.
Jeg synes, at der er noget helt fantastisk magisk, vidunderligt og forunderligt ved at stå på ski; se naturen, høre sneen knitre under skiene og suse ned ad bakkerne. Og næsten lige så godt er det, når man kommer ind i varmen, trækker de mange lag tøj af og har knaldrøde kinder. Helt udmattet er man efter dagen ude i sneen, så man synker ned i en stol eller sofa og læser i en bog, tegner, snakker eller noget helt tredje.

 

 



2 kommentarer:

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!