onsdag den 24. december 2014

24. december


Wauw, det er helt mærkeligt at skrive, at det er den 24. december i dag! D A G E N.
Om ikke lang tid suser jeg af sted ned til min kære farmor og farfar for at holde jul - med masser af musik i ørerne; det skal der til på en timelang køretur.
I nat sov min søster og jeg oppe i stuen i anledning af juleaftensdag, så dagen startede ud oppe i stuen med juletræet tændt og julefjernsyn. Senere kastede vi os ud i fremstilling af konfekt - en griset affære, men ret så hyggelig.
Det eneste ærgerlige(men som man nok ikke kan tillade sig at klage over) er, at det altså ikke er hvid jul. Det går nok alligevel.
Ikke desto mindre skal aftenen spenderes i ganske rart selvskab, mit største problem hidtil er, hvilket sæt tøj man skal have på; kjole, bukser, skjorte? Og så glæder jeg mig til at åbne pakker fra mine søde veninder - ligeledes har jeg foræret dem pakker -så selvom jeg allerede savner dem, er de stadig med.
Jo, det hele skal nok blive godt.

Nu må I have jer en ret så rar juleaften(-sdag). Husk at være rare mod jer selv og hinanden. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!