tirsdag den 3. februar 2015

Fotobog

 
Jeg har jo været i gang med et større fotobogsprojekt i sidste måned, og da jeg landede fra skiferie midt i januar, lå der den fineste pakke og ventede på mig. Jeg rev det tykke pap over, og inde i lå min fotobog. Jeg er sindssygt glad for den og super glad for, at jeg tog mig den tid, det skulle tage(også selvom det var pænt lang tid!), for at den blev, som jeg ville have den.
Jeg har lavet min fotobog hos Pixum, hvor jeg bestilte en stor højformat bog på ca. 50 sider. Det vil sige, at jeg betalte for ekstra sider. Jeg undersøgte terrænet for fotobøger grundigt, inden jeg gav mig i kast, og valget endte på Pixum, og det er jeg super glad for - både ift. kvalitet, service og leveringstid.
Selvom der også er nogle "almindelige" billeder, hvor æstetikken måske ikke er i højsædet, har jeg valgt, at dette års fotobog hovedsageligt skulle indeholde æstetiske billeder, som(uden at lyde alt for professionel) er mere kunstnerisk flotte ifølge mig. Altså ikke fordi jeg er professionel fotograf.
Desuden har jeg fokuseret meget på layoutet, som jeg heldigvis havde stort set frie tøjler med - hvilket også gør processen til en lille tidsrøver. Det skulle være enkelt og give plads til, at det enkelte billede kunne træde frem i karakter. Engang drømmer jeg om at lave en fotobog på 100+ sider, så bogen får en endnu bedre tykkelse. Men pengepungen skal jo også helst kunne forsvares at blive taget så voldsomt i brug, for det er altså ikke en billig fornøjelse.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!