Påskeferie

Min krop syntes tilsyneladende super godt om at holde påskeferie - eller havde måske nærmere brug for det - for i går, da jeg for alvor havde min første feriedag (fordi jeg arbejdede lørdag, mandag og tirsdag), besluttede mit ellers så stærke immunforsvar (i år har dog været en undtagelse. Immunforsvaret og jeg plejer ellers at have et forrygende samarbejde, men det er som om, glæden ikke har været helt gengældt på det sidste) at svigte mig, hvilket for mig har betydet ubehag i kroppen, ondt i hovedet og forkølelse. Det er selvfølgelig aldrig det superfedeste i verden, men omvendt har jeg jo lige netop nu tiden til at give virussen de dårligste præmisser som muligt.
Så i går og i dag har jeg kun lavet, hvad jeg har lyst til; hæklet, lyttet til musik, læst, skrevet lidt, tegnet, drukket Yogi- og Pukka-te, lavet dadelkonfekt med mindstebroren i huset (han er i øvrigt blevet en rigtig dadelkonfekt-junkie! Konfekten havde vi puttet i fryseren for at gøre det dejligt koldt, så han kunne sælge det hele i sin "butik" på værelset. I går forsvandt han pludselig ned i kælderen, og senere fandt vi ham med fingrene ned i - gæt hvad - dadelkonfekten!) og ellers lavet ingenting.

Og i dag tog vi så ned til Fru Møllers Mølleri, som den gæve læser måske har fundet ud af, at jeg elsker. For i nat skete der nemlig det forunderlige, at et lille påskelam så dagens lys for første gang, og det måtte vi jo se. Og der i mellem hø og andre får lå et lille kulsort lam. Med det sødeste ansigt. Jeg var helt betaget af det. Endnu mere betaget blev vi dog alle, da det gik op for os, at endnu et lam var ved at finde vej til verden hos et andet får. Jeg vil ikke lyve og sige, at det var kærlighed ved første blik at se sådan en slimklat hænge ud af fåret numse. Ærlig talt var jeg lidt i tvivl, om mine nerver og mit syn kunne holde til at være tilskuer, da der kom nogen for at hjælpe lammet ud. Men jeg trak vejret dybt ind og kiggede på. Og hvilket sødt lille lam der kom ud! Helt slimet og ret så ulækkert, men også virkelig, virkelig kært. Og så baksede der altså nogle forelskede sommerfugle rundt i maven på mig.

Nu må I alle nyde, at der står helligdage i kalenderen!