Det er meget lang tid siden, jeg har sagt noget herinde. Næsten et halvt år! Nu føles det lidt mærkeligt at bryde tavsheden, for gad vidst om der stadig er nogle, der begiver sig herind?
Tavsheden skyldes mange ting, men mest af alt er der sket så frygteligt meget nyt det sidste knap halve år. Mit liv er ikke det samme som for fem måneder siden. Jeg er gået ud af grundskolen, hvilket føltes som to store containere, der blev løftet af mine skuldre. Sådan tror jeg, mange har følt det. Jeg har stiftet nye bekendtskaber, jeg har sagt farvel til folk, som jeg har delt hverdag med i 10 år, jeg har taget hul på nye tilværelser, været til et væld af eksaminer og en masse andre ting, som kræver, at man skubber al sin energi, opmærksomhed og kræfter et andet sted. Ja, jeg har endda tilegnet mig et hjem nummer to kaldet Eriksminde Efterskole. Jeg må holde fast med arme og ben for at følge ordentligt med i alt det nye, og derfor er andre ting blevet skubbet til side og nedprioriteret.
Desuden er der også sket det, at min interesse for generel bloglæsning desværre også er dalet en del, og jeg bruger det ikke lige så meget, som før. Jeg synes, at mine yndlingsblogs forvandlede sig til en overflod af sponsorerede indlæg og se-mig-jeg-har-et-perfekt-liv. Jeg ønsker ikke at bidrage til den perfektionistiske og fanatiske kultur. For ifølge mig mister man noget af det autentiske og det reelt spændende, hvis der bliver fremvist et poleret og dermed ofte unuanceret billede af det, som ellers skulle være den almene hverdag.
Nå, nok vrøvl fra mig af. Jeg ved ikke, hvilke veje bloggen kommer til at gå fremover. Måske vil den blomstre op, måske ikke. Jeg har dannet mig nogle tanker om bloggen, og overvejer at plotte nye dimensioner ind i form af litteratur, samfund, musik og dybe tanker, så bloggen atter vil være min egen lille virtuelle verden.
Men igen; vi får at se, hvor dette vil føre hen.