søndag den 24. marts 2013
Mmm...spiselig påske(æg)
Mmmm, denne lille lækre sag, får sørme mundvandet til at løbe - det gør den i hvert fald for mig. Hvis du også er til nougat og chokolade, så må du bare smage dem!
Jeg råder til ikke at gøre dem særligt store, da de passer perfekt til princippet 'lidt men godt' - de er meget 'tunge' i det.
Du kan også vælge, at skifte halvdelen af nougaten ud med 400-500 g. marcipan, så du har 100 g. nougat og 400 g. marcipan. Så behøver du heller ingen nødder, skift dem i stedet ud med en lille kugle nougat (håber denne kringlede forklaring er til at forstå).
ca. 22 stk.
Ingredienser:
200 g. nougat
200 g. mørk chokolade
Hasselnødder (eller nødder efter eget valg)
Hasselnødder til drys
Sådan gør du:
Smelt langsomt chokoladen over vandbad.
Skær nougaten ud i ca. 22 stykker. Rul stykkerne til små kugler.
Skær nogle af kuglerne (eller alle sammen, hvis man skulle have lyst til det) over på midten, og pres en enkelt hasselnød ind. Luk kuglen igen.
Dyb alle nougat kuglerne i den smeltede chokolade. Enten med en kage gaffel eller en kødgaffel. Du kan også trodse svineriet og dybbe dem ned i chokoladen med hænderne, hvis gaflerne ikke fungerer (det skal lige siges, at det gjorde de ikke for mig)
Sæt nougatkuglerne med chokolade betræk til tørre på bagepapir, og skynd dig at drysse hakkede hasselnødder på, inden chokoladen stivner.
Og vupti! Så har du de lækreste spiselige påskeæg, man kunne forestille sig :-)
Held og lykke
Etiketter:
Opskrifter,
Påske
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!