fredag den 29. marts 2013

Mums! Dejligt luftigt blåbærbrød



Ja, det ser lækkert ud ik´? Det er det også.
Rent faktisk startede jeg med min farmors opskrift på helt hvidt franskbrød, og så var det idéerne kom! Den ene opskrift blev til et væld af lækkerier; Sprøde frøsnappere med smøreost inde i, osteboller, pizza, pizzaboller, chokoladeboller, rabarberbrød og blåbærbrød. Nu har jeg så lavet én af tingene - så må de andre komme hen ad vejen. Så tak kære Farmor for denne opskrift!
Nu er dette brød i hvert fald færdigt og opskriften ligger spændt, og venter på at blive taget i brug!
 Blåbærbrød:
1 brød
ingredienser:
  • 25 g. gær
  • ca. 3 dl. vand (håndvarmt)
  • evt lidt olie (det har jeg ikke brugt)
  • 3 tsk. creme fraiche
  • ca. 500 g. mel (Jeg har anvendt 300 g. hvedemel, 175 g. speltmel og 25 g. fuldkornshvedemel)
  • 1 lille tsk. salt
  • 1 lille tsk sukker
  • ca. 1 dl. friske blåbær (frosne kan også anvendes)
  • 1 sammenpisket æg
  • evt. lidt havregryn til at drysse over brødet
Opløs gæren i det håndvarme vand vand i en skål.
Tilsæt hvedemel, speltmel, fuldkornshvedemel, salt og sukker.
Ælt dejen lidt, inden du tilsætter creme fraiche og blåbær. Det er lidt noget stads at stå med, men det må man lige bære over med.
Ælt dejen i godt 5 min. (det er vigtigt, at det bliver æltet godt, for at brødet skal hæve optimalt).
Læg dejen til at hæve tildækket et lunt sted (f.eks. radiator) i en time. Når dejen har hævet, skal du ælte dejen godt igen, inden du lægger dejen i en form eller på en bageplade. Lad dejen hævet tildækket i 1 time.
Tænd ovnen på 200 grader og bag brødet i ca. 30 minutter.
Husk at lægge brødet på en rist.
Så har du det lækreste brød!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!