Jeg har været dum. Jeg glemte en aftale med en veninde for nogle uger siden...
Jeg var simpelhen SÅ sur på mig selv, da jeg fandt ud af det!
Så jeg besluttede mig for at bage småkager til hende og sende dem med posten til hende. Jeg kunne lige præcis nå det, inden jeg skulle i skole(jeg skulle møde sent), så jeg skyndte mig at finde opskrift på småkager.
Jeg havde så dårlig samvittighed, at jeg sendte pakken med lynposten - og jeg plejer at være temmelig nærig!
Men her er opskriften på de småkager, som jeg bagte til hende, som jeg nu kalder ´Undskyld-kager´(i virkeligheden hedder de finsk brød):
4 1/2 dl hvedemel (270 g)
1/2 dl Dansukker Sukker eller 1 dl Dansukker Flormelis
200 g smør
æggehvide
perlesukker
hakkede mandler
Ælt hvedemel, sukker og smør sammen til en dej. Tril dejen i fingertykke pølser, som skæres i 4-5 cm lange stykker. Pensl stykkerne med æggehvide og dyp dem i perlesukker og hakkede mandler. Læg kagerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle af på en bagerist efter bagning og opbevar dem tørt.
Hvis nogen vil vide, hvor jeg har opskriften fra er den fra Dansukker, og jeg skal lige sige, at hun blev meget glad for kagerne :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!