onsdag den 4. december 2013

En julekalender DIY





Det er måske lidt sent at komme med en DIY på en julekalender, men det kan da nås! Dette er noget, som jeg selv har taget i brug og glæder mig til hver morgen. Der er ikke noget, som at få en lille håndskrevet besked hver morgen!
Det er en julekalender, som kan laves til folk i alle aldre, store som små, og den er fyldt med overraskelser!
Det er meget simpelt, og det kan gøres i et snuptag.
Det går helt simpelt ud på, at du deler et A4 papir i 24 felter og skriver en lille opgave på hvert felt. Det kan f.eks. være: "Gør en god gerning", "Skriv en sød besked til en, du holder af", "Skriv en liste over de 5 bedste ting, der er sket i dag" eller "syng første vers af 'Det kimer nu'"Klip felterne ud og læg dem i en æske eller, som jeg, i et fint kræmmerhus, og bland dem godt. Du kan nu trække en ny seddel hver dag, med en lille opgave. Hos mig har det både bragt lykke og spænding.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!