mandag den 2. december 2013

jul, jul, jul

Uh, så er december endelig kommet til lille Danmark (og resten af verden...), og nu skal julen fejres. I går var det den første december OG første søndag i advent. Så blev kasserne med julepynt taget frem og gensynsglæden med julepyntet var stor her. Nu sidder jeg på mit juleværelse og svensk lysestage i mit vindue - og hører julemusik. Ja, nu er julen her.
Jeg ville have udgivet et juleindlæg i går, men billederne, som jeg havde lagt ind på pcén, kunne jeg lige pludselig ikke finde, og så kaldte lektierne! Så her kommer det :-)
I går bagte jeg pebernødder - nok de bedste jeg til dato har smagt. De er faktisk alle spist, hvilket ikke siger så lidt. Men pas på! De er meget stærkt vanedannende...


ca. 1 1/2 bageplade fuld.

125 g smør
125 g sukker
1/2 spsk sirup/honning
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1/2 æg
200-210 g mel
1 tsk natron

 smør, sukker,sirup, kardemomme og kanel  røres sammen, til det er en ensartet, blød masse.
Bland derefter æg, natron og det meste af melet sammen. I starten er det en meget tør dej, som er svær at ælte men efterhånden, som man får den æltet godt bliver den, som den skal være.
Rul dejen ud til lange pølser og skær små pebernødder ud og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lav dem ikke for store, da de hæver meget under bagningen.
Bag pebernødderne i cirka 6-12 minutter med 200 grader. Kig på farven for at tjekke, om de er færdige, da de er meget bløde, når du tager dem ud af ovnen. Lad dem køle af på en rist.
Opbevar dem i en lufttæt dåse.

1 kommentar:

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!