tirsdag den 28. januar 2014

Chokolademilkshake

"Hvad med en chokolademilkshake til morgenmad?" Hvad ville du svare på sådan et spørgsmål en onsdag aften? Mange ville nok synes, det var liiiige lovligt usundt sådan en almindelig torsdagmorgen - nok også jeg. Men faktisk burde vi uden videre eftertanke svare "Ja, lad os gøre det!" I hvert fald med denne opskrift, som jeg har glædet mig uendeligt meget til at introducere jer for. Det var en opskrift inspireret af en Green Kitchen Stories opskrift - men lavet til egen opskrift. Det er nemlig en chokolademilkshake baseret på banan, mælk, kakaopulver og vaniljepulver. Måske tænker du, at det vel nok er en lidt speciel kombination, men det smager faktisk helt fortryllende godt! Fuldstændig som chokolademilkshake fra McDonalds. Åh, faktisk kan jeg slet ikke bekskrive med ord, hvor godt dette smager. I må bare love mig, at I laver det. Det vil gøre mig frygtelig glad! Her får I opskriften:

2-4 glas afhængigt af størrelse

- 2 frosne bananer (skrællet, hakket i grove stykker, puttet i en plasticpose og puttet i fryseren) eller to bananer og 2 isterninger
- 4 1/2 dl mælk
- 3-4 tsk kakaopulver
- 1 tsk vanlijepulver (kan udelades)
- 2 tsk chiafrø (kan udelades)

Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet, cremet masse. Server med det samme eller put i køleskabet inden servering. Mmmm!


Tip: en pose frosne bananer som beskrevet længere oppe smager også dejligt, når man lige har brug for lidt sødt. Hvis du hellere vil have hurtig chokoladeis så tilsæt istedet 3 1/2 - 4 dl mælk.

4 kommentarer:

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!