Fødselsdag

Ja, det er ikke mig, som har fødselsdag i dag. Det er derimod min kære lillebror, Uffe, som i dag fylder fire år. "Hvad kunne du så tænke dig at spise på din fødselsdag?" blev han spurgt nogle uger forinden. Svaret kom prompte: "Flødeskumslagkage!" Og ja, så var der vist ikke andet at gøre end at modtage bestillingen og opfylde det tydeligvis store ønske. En flødeskumslagkage kan man vist også sige, det blev til. Uffe var i hvert fald svært tilfreds med denne kage (og ligeså jeg, da jeg for nok første gang er lykkedes 100% med lakager, som har hvirvlet mig ud i utallige krumspring i form af nødløsninger). Faktisk fik han to hele (og store) stykker lagkage, før hans flødeskums-behov var dækket tilstrækkeligt.
Det er alligevel lidt vildt at tænke over, at det er hele fire år siden, den lille præsident kom til verden. Fire år! Det lyder som flere år, end det føles. Jeg føler det (ret kliché-agtigt), som var det i går, jeg sad med ham i armene, helt nyfødt og uskyldig - hvilket selvfølgelig har ændret sig betydeligt de seneste år, hvor man nok ville lyve, hvis man kaldte ham uskyldig, for det er han aldeles ikke! Han har været skyld i over-kogte raserier, en masse rod, travlhed o.s.v., men han er til gengæld også skyld i mindst 100 gange så mange lykkestunder, af som storesøster se sin lillebror vokse op, få sine egne meninger, de sjove ting, opfattelser og overvejelser, han gør sig - og selvfølgelig en masse kærlighed og omsorg.
Men hvis  jeg nu skal være HELT ærlig...så indrømmer jeg, at han nok er mit skrækscenarie af en dreng at være. Dette kræver nok en uddybelse; jeg er ud af en familie med mange piger, og så nogle undtagelser, som - sjovt nok- er drenge. Der er så med årene kommet flere drenge end piger. Og hjemme ved mig, herskede der et særdeles piget univers, som min far nok havde vænnet sig til. I min helt tætte familie er vi min mor, far, lillesøster på 10, min lillebror på 4 og mig selv på 14. Så da min mor blev gravid, troede vi, at det ville blive en pige. På scanningerne kunne man nemlig ikke se, hvilket køn det var. Så vi stillede os tilfredse med, at det jo nok blev en pige, og der blev strikket og hæklet børnetøj i lyserødt og lilla. MEN så kom der sørme en dreng i stedet. Og jeg ved ikke helt, hvad jeg tænkte, da jeg fik det at vide. Drenge forbandt jeg med spiderman-plakater på dørene, sværd, råberi og nok som lidt irriterende. Status er, at der på Uffes vægge hænger plakater af spiderman og andre "farlige" figurer, som jeg end ikke kan huske navne på. Hans kurve bugner af sværd, farlige film og så videre, og min lillebror elsker at diktere og råbe. Så let's face it: det er skrækscenariet, men alligevel kunne jeg ikke ønske mig en bedre lillebror end min lille Uffe, som jeg elsker virkelig højt. For han er jo også så meget andet end alt det, og frem for alt er han jo min lillebror, som jeg elsker ubetinget højt....Og som i dag officielt er fire år. så tillykke til ham!