fredag den 28. februar 2014

Inspiration til gaver

Kære læser,
i dag er det fredag, og det betyder for mig weekend! I weekenden skal jeg til fest, hygge mig med familien, da min farmor og farfar kommer og bare nyde, at det i morgen er forår. Når vi vender kalenderbladet til et helt nyt år, synes jeg, at det første halve år altid er spækket herligt op med fødselsdage, konfirmationer osv. Det skal jeg også selv en masse af her i forår/sommer halvåret. Personligt elsker jeg at give gaver, da det gør mig så glad, at gøre andre glade, men en gang imellem, ved jeg ikke helt, hvad jeg skal give dem, da der er aaalt for mange muligheder at vælge imellem! Jeg har derfor lavet nogle forslag til nogle gaver, og de er alle sammen blevet postet her på bloggen før og kan findes under DIY, men det er jo altid rart at få en lille reminder ik´? :-) Jeg kan også afsløre, at der så snart som muligt, kommer en ny DIY på bloggen med en fin lille taske/pung, som jeg selv synes er helt genial! Nå, ikke mere snik snak. Hav en herlig weekend, nyd foråret og find gode gaveidéer her:

 Et super fint og meget nemt perlearmbånd.

Hæklede cupcakes, som er meget gode til at lege købmand med for de små.

Friendshiparmbånd, rigtig fint og elegant!

En lille hæklet pose med en broderet fugl på.

Hvis det skal gå rigtig stærkt, kan du lave dette fine læderarmbånd.






En rigtig fin bluse.




tirsdag den 25. februar 2014

Pinterestbilleder

Denne uge er en travl, men frygtelig dejlig uge. Specielt i dag bliver en lang dag med syv skoletimer og 2*dans, så jeg kommer først træt, og sikkert udmattet hjem i aften klokken 20.30. Derfor bliver det i dag bare et lille indlæg med billeder fra Pinterest :-)





 
denne taske er jeg i fuld gang med at rekonstruere - der kommer i DIY, så snart den er færdig



 
Hav en dejlig dag!

søndag den 23. februar 2014

Kålsalat med nødder og tørrede tranebær

 
Sørme om det ikke blev weekend igen! Gad vist hvad der ville ske, hvis man ikke havde weekenden at se frem til? Personligt er jeg vis på, jeg ville synke ned i et dybt, dybt hul (i hvert fald tæt på...), hvis jeg fik frataget mig mine hellige fridage. Denne gang har jeg brugt min på at slappe af, lave meget få lektier (faktisk skal vi et skoleår tilbage, før jeg kan erindre, at jeg har lavet så få lektier i weekenden. Det er en særdeles behagelig følelse og kan anbefales i allerhøjeste grad!), syet - og jeg kan afsløre, der på programmet snart er meldt en ny DIY ind - samt jeg har hæklet og løbet en tur. Alt i alt er super herlig weekend, og jeg glæder mig allerede til den næste.

Nå, nu til indlæggets kerne. Denne salat er en skønhed. Måske ligner den noget, du har set før - ja, måske synes du endda, den ser kedelig ud. Hvis det er tilfældet, så vil jeg skynde mig at rydde alle fordomme. Denne salat er nemlig noget ganske specielt og umådeligt lækker. Den kræver få ingredienser, som kan røres sammen på få minutter, og den kan nydes til frokost, aftensmad, alene og som tilbehør.

4 personer:

1/2 kålhoved, grofthakket (rødkål, spidskål osv. på billedet er der anvendt rødkål)
1 god håndfuld tørrede tranebær
1 god hånfuld ristede og grofthakkede cashewnødder
evt. lidt grofthakkede mandler eller hasselnødder
4 spsk olivenolie
1 tsk dijonsennep
1 psk hvidvinseddike
1 tsk honning/sukker
salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen

Tip: Hvis du ikke lige har alle disse olier og eddiker, så brug bare lidt. dijonsennep eller olivenolie efter behag.

mandag den 17. februar 2014

Mandag



Så blev en helt almindelig skoleuge skudt i gang endnu en gang og med ny energi efter en forrygende vinterferie. Jeg var, som man måske har bemærket efter min snakken om skiferie, på ski i Østrig, hvilket var helt fantastisk. Jeg stod på ski dage op og dage ned, og det var var hårdt på, for jeg tog op på pisterne tidligt om morgenen og sluttede først, da pisterne lukkede. Tiden, hvor jeg ikke stod på ski, blev fordrevet med læsning af Bridget Jones Diary, som i øvrigt er helt vildt god, at spise og sove. Jeg håber, at I syntes om mine planlagt indlæg, som jeg vist nok fortalte, jeg havde lavet...(også selvom DIY'en på blusen havde et ualmindeligt dårligt billede, da kameraet ikke ville fokusere, og jeg følte derfor, verden var ved at gå under, men det blev fikset lynhurtigt ved hjælp af en facebook-gruppe. Det viste sig, at jeg havde rykket på en lille knap, jeg ikke havde set før!) Der er for resten kommet nogle pænere billeder på DIY'en, så I kan se, hvad I kaster jer ud i.
Ellers har jeg nydt foråret, og jeg er pludselig kommet i det skønneste forårshumør, hvilket muligvis er årsagen til en mindre idé-eksplosion i mit hoved. Det føles som om, mit hoved er på stand-by i en måned eller to, hvor jeg ikke laver så frygteligt meget kreativt, og så kommer der en tsunami af den største slags med tonsvis af idéer!


 

lørdag den 15. februar 2014

Madpakke-inspiration

Når hverdagen nu snart begynder igen, er det for mig frygtlig dejligt med et lille friskt pust i form af en lille optimering af f.eks. madpakken eller systematiseringen. Jeg kan personligt rigtig godt lide lidt inspiration til madpakken sådanne dage. Her kommer der derfor et lille inspirationsbillede til en uvurderligt lækker sandwich, som min mor og jeg lavede sidste sommer. Den bestod af hjemmebagt rugbrød fra Sif Orellanas opskrift, røget laks, tomat, hytteost, rocula og salt og peber. Mmmm, hvem som kunne få en sådan lækker sag til hver frokost. Ellers kunne man putte spejlæg/omelet med rocula, kød og/eller grøntsager fra dagen før i sandwichen. Det vækker virkelig appetitten, skal jeg hilse og sige. Selv er jeg begyndt at lave en omelet om morgenen og tage den med i madpakken. Den opskrift kommer også  så snart, jeg lige får taget at godt billede af den. :-)
Kunne du tænke dig mere inspiration, så lavede jeg også et indlæg for nogle uger side, som du kan se her.
God lørdag!

torsdag den 13. februar 2014

DIY bluse/kjole




 Denne DIY er frygtelig rar. Jeg er nemlig typen, som godt kan lide at eksperimentere lidt med tingene, og det gjorde jeg så, da jeg prøvede at lave et nemt kjolemønster. Først prøvede jeg det af på et gammelt lagen, og mønsteret lignede en præstekjole og var ikke særligt meget sådan, som jeg havde forstillet mig. Men så prøvede jeg en sidste gang at klippe et stort stykke af mønsteret, og så var den virkelig et lille mirakel. Faktisk er mønsteret så rart, at det har fået æren af, at være mønsteret til min kommende Liberty-bluse, som jeg købte tilbage i juni sidste år, da jeg var i London med min mor (hvornår kan jeg flytte til London?!). Jeg har udskudt syningen af min bluse i noget tid, fordi jeg var så bange for ikke at blive tilfreds med den! Men NU er mønsteret fundet, for det her er så enkelt, elegant og nemt på samme måde. Nu mangler jeg bare at sy den. Blusen her er dog ikke i Liberty-stof, da budgettet ikke helt tillader det, men det er stadig rigtig fint, og jeg er også super glad for kjolen.

  • Mål halvejs rundt om livet og læg 14 cm til (f.eks. 36 cm + 14 cm = 50 cm). Hellere mål for stort end for lidt.
  • Mål det af på stoffet og bestem længden på blusen (jeg brugte 100 * 50 cm til min bluse, men den skulle heller ikke være mindre)
  • Læg op med 1 cm ved de to lange sider og sy det
  • Fold stoffet på midten, så hvis du har mine mål er det 50*50 cm. Sådan som trøjen skal vende
  • Vudér hvor store ærmerne skal være og marker det med en nål.
  • Sy fra ærmet og ned. Undlad evt. at sy allernederst i blusen, så du får en lille slids ved begge sider. Husk at sy på vrangsiden.
  • Gentag på den anden side
  • Fold igen trøjen på midten, med på den anden led, så du får en lodret rektangel. Klip et hul på folden oppe i toppen. Det er hullet til hovedet. Hellere et for lille hul end for stort. Læg 1 cm op ved hullet til hovedet og sy det på vrangsiden.
  • Så er du færdig. Sy evt. en flæse på i toppen som på kjolen. Kjolen er syet på samme måde, den er blot længere, og så er den bredere. Husk at prøv dig frem med det.



























Det er lidt svært sådan at beskrive i ord, hvordan jeg har syet den, så hvis der er noget, som ikke giver mening, så giv endelig lyd!

UPDATE: Se variation her.

tirsdag den 11. februar 2014

Mormors kringle

Når det er ferie, hører der sig også lidt ekstra sødt til ganen. Det formår denne kringle på smukkeste vis, som min kære mormor har introduceret for mig. Ja, faktisk er det den bedste kringle, jeg har smagt, og det gode ved denne opskrift er, at der kommer fire "stænger" ud af opskrifter, så man kan sagtens fryse den ned og tage den op, når den søde tand uanmeldt kommer på besøg, eller når man har gæster. Opskriften er dejligt nem, men kræver at man har tid til, at dejen kan hæve osv. Lov mig al lav den, I vil ikke fortryde det!

4 stk.

Kringle dejen:
2 dl lunken vand
1 pk gær
3 æg
3 spsk sukker
3/4 pund margarine/smør (den sidste fjerdedel skal bruges til remoncen)
450 g hvedemel
rosiner efter behov
æg til pensling
hakkede mandler efter behov
sukker eft
er behov
vand, gær, æg, sukker og margarine hældes op i en skål uden at blive blandet sammen, da gæren skal have lov at arbejde selv i 20 minutter, hvis det er sommer og varmt eller lidt længere.
Efter hæve tiden hældes melet i skålen, og det hele blandes. Brug rigeligt med mel på hænderne. Derefter stilles dejen til hævning tildækket i 30 minutter.
Kringledejen hældes ud på bordet og samles lidt, men den må ikke æltes. Rul dejen ud til en stor firkant på størrelse med en bageplade. Skær firkanten ud i fire lige store aflange stykker og smør remoncen på. Drys med rosiner. Fold først den ene side af kringlen op og dernæst den anden ovenpå og luk den tæt, da dejen sprænger op i ovnen, så remoncen kan flyde ud.
Bær kringlerne over på en beklædt bageplade. Lad kringlerne hæve i 20 minutter, eventuelt imens ovnen bliver varm. Til sidst pensles kringlerne med æg og drysses med sukker og hakkede mandler. Bag kringlerne ved 225 grader i 4 minutter og dernæst ved 200 grader  4 minutter.

Remoncen:
1/4 pund margarine/smør
225 g sukker

Margarinen blandes med sukkeret, men det må ikke æltes. Det skal blive til en glat masse.


lørdag den 8. februar 2014

Kanelsnegle

 
Dagen i dag har været dejlig - men dog ikke helt så afslapningsfyldt som regnet med. Der var jo lige nogle lektier, der skulle laves. Er lige nu i gang med en historierapport og en erhvervspraktik-ansøgning, hvor jeg prøver at komme ind hos noget designer, bladredaktion-halløjsa. Nu får vi at se, hvad det bliver til! Men jeg fik dog bagt de kanelsnegle, som jeg havde planlagt, og de var særdeles gode. Jeg brugte opskriften herfra, men skiftede dog den ene dl mælk ud med skyr, og lavede dobbelt remonce med lidt kardemomme i og bagte den ved 175 grader i 20 minutter. Updated version på kanelsneglene kommer snart.
Der kommer heller ikke til at være helt stille her på bloggen, i mens jeg er ude at suse i de østrigske bjerge med solskin og varm kakao. Jeg har nemlig lavet nogle planlagt indlæg til jer, med en dejlig opskrift, en DIY og noget andet. Så det bliver bare spændende!
Hav en skøn lørdag derude :-)

fredag den 7. februar 2014

F.E.R.I.E.

Jubii, så blev det ferie (igen). Hvor gik det egentlig hurtigt med at få ferie igen!? Jeg har i denne uge egentlig ikke haft særligt travlt, men travlt nok til ikke lige at overskue at lave et indlæg - og det skal der jo også være plads til :-) Min ferie skal gå med at stå på ski i Østrigs bjerge, hvilket jeg glæder mig ueeendeligt meget til. Jeg kan næsten ikke fatte, at jeg om halvanden dag er på vej til Østrig med hele min familie på fem. Uh, det bliver så fedt! Hvis jeg nu ikke skulle på ski, ville jeg have udnyttet tiden til at skrive lidt på to afleveringer, som jeg trods alt har for, læse i gode bøger (er i øjeblikket i gang med at læse første bind i Bridget Jones dagbog. Hylende skæg!), sy, bage og hygge med venner og familie. Jeg har for resten hele to sy-DIY's i ærmet, som forhåbentlig kommer på bloggen inden længe, og som jeg glæder mig meget til at vise jer! I morgen kommer der lidt mere på bloggen, så kig gerne ind dér :-)