mandag den 17. februar 2014

Mandag



Så blev en helt almindelig skoleuge skudt i gang endnu en gang og med ny energi efter en forrygende vinterferie. Jeg var, som man måske har bemærket efter min snakken om skiferie, på ski i Østrig, hvilket var helt fantastisk. Jeg stod på ski dage op og dage ned, og det var var hårdt på, for jeg tog op på pisterne tidligt om morgenen og sluttede først, da pisterne lukkede. Tiden, hvor jeg ikke stod på ski, blev fordrevet med læsning af Bridget Jones Diary, som i øvrigt er helt vildt god, at spise og sove. Jeg håber, at I syntes om mine planlagt indlæg, som jeg vist nok fortalte, jeg havde lavet...(også selvom DIY'en på blusen havde et ualmindeligt dårligt billede, da kameraet ikke ville fokusere, og jeg følte derfor, verden var ved at gå under, men det blev fikset lynhurtigt ved hjælp af en facebook-gruppe. Det viste sig, at jeg havde rykket på en lille knap, jeg ikke havde set før!) Der er for resten kommet nogle pænere billeder på DIY'en, så I kan se, hvad I kaster jer ud i.
Ellers har jeg nydt foråret, og jeg er pludselig kommet i det skønneste forårshumør, hvilket muligvis er årsagen til en mindre idé-eksplosion i mit hoved. Det føles som om, mit hoved er på stand-by i en måned eller to, hvor jeg ikke laver så frygteligt meget kreativt, og så kommer der en tsunami af den største slags med tonsvis af idéer!


 

2 kommentarer:

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!