Et tilbageblik

I dag er det fredag og dermed også en uge siden, jeg sad ude i mit sommerhus og havde ferie. Det var en skøn ferie med næsten ingen lektier, sol, afslapning og særdeles rare mennesker. Nu sidder jeg i mit køkken efter skole med terrassedøren på vidt gab, for hvor er det dog dejligt vejr i dag! Påskeferien gav mig fornyet energi til at gennemføre de sidste to måneder af skoleåret, som for mit vedkommende er frygtelig rare, men også smaddertravle. Næste uge står på skriftlige prøver, så jeg har planer om at bage noget i løbet af weekenden, som til prøverne kan give mig et lille energiboost, så jeg forhåbentlig undgår at gå død midt i det hele.
Et lille tilbageblik på påskeferien kan dog være ganske hyggeligt og rart, og især nu, da lyset er så godt at tage billeder i - noget man tænker utrolig meget over, når man har erhvervet sig et kamera ha ha!

At mødes med sin fortid

Kære læser,
sikke dog et vidunderligt vejr det er i dag! Har du, som jeg, nydt denne solrige fridag, eller har du spenderet din dag på at tjene til samfundet? Hvis det sidste er gældende, håber jeg for dig, at du fandt et enkelt pustrum til at nyde solen og vinden, som ikke var der. Sådan en dag som i dag har man næsten medlidenhed med dem, som er rejst sydpå - for hvor er det dog herligt, når Danmark viser sig fra denne side!


















I dag har jeg en ganske særlig oplevelse at indvie jer i. En oplevelse, som har særligt meget relevans for denne blog. Er du spændt på at høre den? Det håber jeg, du er - og jeg håber, at jeg kan finde de mest passende ord til at formidle denne oplevelse.
I formiddags efterlod min mor, søster, bror og jeg min far, som var den eneste, der ikke kunne prale af at have ferie, for at tage ind til Aarhus på et grøntsags-, frugt- og blomstermarked. Her skulle vi mødes med min mors gode veninde samt søn, som er  min brors gode legekammerat. Vi kom noget sent og forhastet ud af døren, men så snart vi ankom til markedet, fortabte jeg mig i de mange blomsterudvalg, grøntsager, frugter, hjemmelavede marmelader samt honning. Mit kamera dokumenterede dette på fineste vis.

















Stille og roligt nåede vi ned for enden af markedet og drejede om for at foretage den samme rute tilbage igen. Jeg gik i mine egne tanker og lod mine øjne forføre mig af de mange farver, som de har det med at gøre. Måske kender du til det, men jeg så i det samme et kendt ansigt. Jeg vidste, jeg havde set hende før, og min hjerne slog pulsfunktionen til for at identificere dette ansigt, hvis person jeg ikke kunne huske. Heldigvis gik det hurtigt op for mig, at det var den voksne datter til en dame, som jeg har tilbragt den første uge af min sommerferie hos en håndfuld år tilbage. Jeg kan ikke sætte finger på hvorfor, men det var som om, at min hjerne fortalte mig, at nu ville noget ske, og det var derfor vigtigt at identificere dette ansigt. En masse tanker strøg forbi mig i samme sekund; jeg vidste, at hun, sidst jeg så hende, boede i København - så derfor måtte hendes mor, som jeg havde været hos disse år tilbage, også være her. Jeg stoppede op og så mig omkring, og da så jeg hende. "Mor, mor, se det er Ulla, det er Ulla!" sagde jeg og trak i hendes jakke, som et barn, der plager om slik. Min mor stoppede op og kiggede sig omkring, og jeg beskrev hende ivrigt, som damen med den røde frakke. Min mor og jeg efterlod hurtigt ansvaret om at passe min lillebror for et kort øjeblik til min lillesøster, hvorefter vi gik hen til Ulla. Jeg kiggede på hende, og hun kiggede på mig - jeg kan ikke sige, om hun genkendte mig, men da jeg efterfølgende spurgte: "er det ikke Ulla?", kunne jeg se, at hun genkendte mig. Vi snakkede lidt, og min mor og jeg fik forklaret, at somrene hos hende var nogle af mine bedste minder.

Somrene hos Ulla var ganske rigtigt nogle af mine bedste sommer - hvis ikke barndomsminder. Hvert år i en lang årrække afholdt hun nemlig kreative sommerkurser den første uge i sommerferien. Jeg nåede at være der tre år, og de var alle ganske særlige. Hun boede i et (så vidt jeg husker) hvidt og ret stort hus, og hver dag medbragte vi håndklæde og badetøj i tilfældet, at vejret var så godt, at vi skulle ned på stranden og bade. Ellers spenderede vi hele dagen i hendes dejlige have, som minder om The Secret Garden; et år var der eksempelvis fyldt med firkløvere, eller i hendes kreative udestue, som indeholdt et rustikt træbord med stole rundt om og hylde efter hylde med dåser, krukker og glas med et utal af knapper, tuscher, perler, pailletter  og meget, meget andet.

Sommetider malede jeg, engang lavede jeg et stort slot af gamle, guldmalede rammer og perler og andre gange noget helt tredje. Vi skiftedes til at lave frokost med Ullas veninde, som mindede om en dejlig, rar mormor. I hendes bil smagte jeg for første gang fransk nougat.
Selvom vi aldrig håbede, at ugen ville ende, skete det utroligt nok til sidst, at det blev fredag, og vi havde udstilling for forældrene. Her viste vi alt, vi havde lavet i løbet af ugen. Nogle gange var det kageopsatser af gammelt porcelæn, og nogle havde malet, bygget et dukkehus eller andet flot. Alt dette blev vist til forældrene, i mens der blev serveret kage.
Disse uger er noget, jeg husker som noget helt særligt og fantastisk, og det betød meget for mig at se hende igen. Hendes kreative univers er én af de vigtigste ting, som førte mig videre til at elske det kreative så meget, som jeg gør i dag.

Travlt

Påskeferien ligger lige om hjørnet (kun en uge til!!!), og jeg kan næsten ikke forstå, at det allerede er ved at være ferie igen. Tiden er gået så stærkt med skole, venner og alt muligt andet. Så stærkt, at jeg kun lige opdager, at det jo er ved at være forår. Kun på mine løbeture ude i skoven når jeg lige at være helt nærværende over for foråret og for hver dag se flere og flere anemoner, der pryder skovbunden som hvidt sne. Nej, der er ingen tvivl om, at der er forskel på at være mig sidste år og i år; der er meget mere at se til. Derfor har jeg også efter nøje overvejelser valgt at sige, at bloggen må nedprioteres en smule - bare indtil der er tid, lyst og overskud til at blogge så meget, som jeg allerhelst ville.
Lige nu sidder jeg og har lige lavet på en stor matematikaflevering, og hele denne uge har stået på forberedelse af en stor gruppefremlæggelse om Guldalderen  i 1800-tallet, så mit energiniveau ligger væsentlig længere nede end normalt. De næste måneder indtil sommerferien kommer til at være mindst lige så ekstreme med årsprøver, projektuge, praktikuge, 4 konfirmationer, 1 nonfirmation, 1 18-års fødselsdag, 3 ture til mit elskede København, danseopvisning, og samtidig fylder venner mere og mere. Det er alt sammen nogle helt vildt skønne ting (ok, årsprøver kunne jeg måske godt undvære..), men rigtig meget, når det alt sammen ligger på næsten samme tidspunkt. Det er derfor meget for mig, hvis jeg samtidig føler, jeg har en pligt over for bloggen og dens læsere. Jeg ønsker jo kun at give de bedste indlæg. :-)
Derfor har jeg valgt, at det er okay, hvis der kommer til at gå flere uger, måneder eller mere mellem indlæggene lige nu. For lige nu har jeg brug for hovedsageligt at have mit fokus på skolen og venner. Det betyder langt fra, at min store passion for det kreative er forsvundet - det sker aldrig, men jeg vil kun lave indlæg, når det lige giver mening for mig. Men kig da stadig forbi bloggen - der er jo mange indlæg i arkiverne, og hvem ved? Måske går der ikke særligt lang tid mellem indlæggene - jeg elsker jo at blogge!
Det var bare lige for at advare jer om, at der formentlig kommer til at være lidt stille på bloggen i noget tid -  jeg ved ikke, hvor lang tid. Indtil der er plads til at oppriotere bloggen. :-)