tirsdag den 30. september 2014

Det vil jeg nå i oktober


Inden jeg lige skriver om sagens kerne, vil jeg lige sige en STOR og varm tak til Karen, som har været noget så sød, venlig og rar at henvise til min lille ydmyge blog fra sin egen, som i øvrigt var den første blog, jeg opdagede i hele mit (korte) blogliv. Jeg ville blive så glad, hvis nogle af jer, som er kommet ind på min blog via hendes, ville kigge herind en gang i mellem - det ville være så hyggeligt!

Nu til dagens indlæg: jeg holder nemlig af at planlægge et par ting, som jeg gerne vil nå i den næste måned, når en måned er ved at lakke mod enden. I morgen, når vækkeuret ringer klokken 06.15 er det ikke september mere, men derimod en ny, dejlig måned. Især oktober holder jeg særligt meget af...dels fordi jeg har fødselsdag i oktober (synes det lyder så fint at sige, at man er efterårsbarn), og dels fordi hele verden er uendeligt smuk med alle dens farver. Sommetider kribler det i min mave af fryd over at se træerne skifte farve, den smukke efterårståge, som har lagt sig over landet, når jeg cykler op til bussen og den friske, friske luft.
Min erfaring siger, at det er meget nemmere og effektivt at planlægge hyggelige stunder frem for at lade dem ske spontant. Så derfor: i oktober vil jeg:

  • Gå en tur i skoven med alle dens farver
  • forevige efterårets komme gennem min kameralinse
  • sidde en aften med te, stearinlys og god musik og tegne. Noget af det bedste jeg ved.
  • Finde en ny god sang
  • bade i havet (kun hvis det ikke er alt for koldt)
  • på Emmerys med fine veninde(r)
  • købe det nye BoligLiv

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!