mandag den 29. september 2014

Variation #1

Hov! Så blev det vist mandag igen - gik weekenden ikke hurtigt? Min var én af de bedre, hvor jeg fik nået en masse. Blandt andet var jeg ude på Efterskolernes dag for at se på mit kommende "hjem" i form af Eriksminde Efterskole. Det kribler i maven af spænding, utålmodighed, nervøsitet og alle mulige andre følelser, og jeg håber inderligt på, at det kommende år bliver godt.

Nok om det. I weekenden fik jeg nemlig overtalt min ellers snotforkølede og skrantende lillesøster til at skyde et par billeder af mig (selvom jeg nu føler mig bedst tilpas bag kameraet), hvor I kan se en trøje, som er lavet ud fra opskriften på verdens nemmeste bluse/eller kjole, som kan findes her. Det er nemlig muligt at variere opskriften på stort set alle tænkelige måder, idet opskriften er så enkel. Netop derfor er det blevet til adskillige bluser og kjoler af denne opskrift, og jeg tænkte derfor, at jeg ville dele dem her på bloggen til inspiration. Igen: opskriften er noget nær verdens nemmeste.

Denne bluse er syet af noget meget løst og uformeligt stof, som får den til at falde smukt. Dertil er syet et lille bælte, som jeg har bundet rundt om.

Undervejs i syprocessen opfandt jeg lige den dybe tallerken - man kan sørme også tage bæltet af, og lade blusen være helt enkel.

2 kommentarer:

  1. God formiddag,

    sikke da en fin blog du har med de skønneste kreative tiltag:-)
    Jeg så Karen Klarbæks anbefaling af din blog, så nu følger jeg dig:-)

    Jeg har ikke selv en blog endnu, men hjælper min veninde Maria med hendes blog "En verden af kunst", hun er også kreativ.

    God dag til dig ønskes du af
    Sonja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sonja :)
      1000-tak for den rosende ord - de varmer, gør mig stolt og glad, samt giver mig blod på tanden til endnu mere bloggeri.

      God dag til dig også :)

      Slet

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!