onsdag den 31. december 2014

2014: november

I dag er det den sidste dag på året, og i morgen slår vi øjnene op til et ganske nyt år. Hvor er det spændende! Jeg har planer om i dag eller én af de følgende dage at lave nogle hjerterare planer for det kommende år.
Men inden da mangler vi stadig november(og december)-tilbageblik på året.
I november:

Var jeg i Skagen med tre søde veninder.


Delte jeg Små Glimt på bloggen.


Brugte jeg tre timer på at samle ind til et godt formål.


Fortalte jeg om Fru Møllers Mølleri.


Havde jeg et ekstraordinært ryddeligt værelse.


Fandt jeg en notits med leveregler for det nye årtusinde(som i dagens anledning også ville fungere som leveregler for det nye år!)


Åbnede jeg døren til mit univers(aka mit værelse)


Startede jeg med at se tilbage på årets gang.


Delte jeg (jule)Pinterest-billeder.


Havde jeg den allerbedste tur til Kolding med min mor(og lige siden er idéerne kommet i stride strømme!).

tirsdag den 30. december 2014

2014: oktober

Åh, hvor er det dog skønt at se tilbage på de forgangne måneder! Jeg kommer virkelig til at savne efteråret. Der, hvor man kan gå på æblerov, være indenfor på grund af regn og have fødselsdag!

I oktober:

delte jeg Små Glimt og jublede over den nye måned...


brød jeg ud af min komfort-zone og oprettede en Facebook-side til bloggen- jeg har holdt gang i den, men har endnu ikke fundet ud af at linke til den her fra bloggen. Forhåbentlig sker det i dag!...



kom jeg med 5 gode bøger til efterårsferien...


blev jeg euforisk over naturens kunnen, og jeg havde en lillebror, som lavede fødselsdagsgaver til mig...


lavede jeg en DIY på en perlevedhæng(som er flottere, end det lyder)...


havde jeg fødselsdag...


reflekterede jeg over "disse ungdomsår"...


kom jeg med 10 bud på, hvad man kan lave på en regnvejrsdag...


kom jeg "tilbage til naturen" aka sommerhus, hvilket måske var den bedste tur i sommerhus for mig nogensinde...


så jeg Friends i lange baner...


kom jeg med 10 bud til, hvad man kan lave, når det er efterår...


kom jeg med en opskrift på den sødeste æblegrød...


jublede jeg over weekendens komme, og delte Pinterest-billeder...


kom jeg med et tip til en særdeles anvendelig idé-bog.

mandag den 29. december 2014

DIY: Papirsjuletræer


Jeg ved godt, at nogle mener, at julen for i år er helt og aldeles slut, og hos mange er julepynten allerede pakket ned, godt gemt væk til om et helt år.
Jeg bliver altså helt trist ved tanken om at holde juleferie, lade det sne og stå på ski, når julen er slut. Så herhjemme er julen først slut, når ferien slutter. Det, synes jeg, giver god mening.
Derfor kan jeg meget belejligt poste nok det sidste indlæg om julepynt - for i år. Her er nemlig det fineste papirsjuletræ, som er hyggeligt, nemt og fint at lave.

Det skal man bruge:
  • Fem cirkler af fint mønstret papir - henholdsvis 12 cm, 10 cm, 8 cm, 7 cm og 6 cm i diameter.
  • Et grillspyd
  • Flydende lim - jeg har en, der tørrer hurtigt.
Sådan gør man:
  • Tag én af cirklerne og fold den på midten.

  • Fold den halve cirkel på midten igen.

  • Fold den kvarte cirkel på midten.

  • Fold cirklen ud, og tag fat mellem to af de steder, hvor der er foldet - dvs. fold én af de otte dele i cirklen på midten. 

  • Fold alle de otte dele i cirklen på samme måde. Brug præcis den samme fremgangsmåde til de fire andre cirkler.
 
  • Tag den største cirkel, og sæt det på grillspyddet. Lim rundt om pinden, og træk cirklen derop, og lad det tørre. Tag den næststørste cirkel på, og gør det samme. Man bestemmer selv, hvor langt der skal være mellem lagene.
  • Klip toppen af spyddet at, og gør det samme nederst på spyddet. Vær dog forsigtig med ikke at klippe for langt op, så træet ikke kan stå selv.

 

2014: september

I september kom der fuld rabalder på indlæggene - intet mindre end fire gange så mange indlæg som i august! Og hvor kommer man dog kommer til at glæde sig over dette års rare stunder og flotte lys!

Jeg lavede det femte og sidste indlæg om overskønne Paris...


fortalte om mine kreative bedrifter hen over sommeren, samt løftede sløret for, hvad jeg skal efter 9. klasse...


lavede et Stilleben inspireret af smukke Marais i Paris...


 viste indholdet af en stor goodiebag fra Magasin, og jublede over, at jeg kunne tåle produkterne(hvilket viste sig at være løgn, da mit ansigt flippede totalt ud efter en enkelt dag)...

















jeg kom med et tip til at holde styr på sine øreringe...

















viste billeder fra en morgenstund badet i gyldne solstråler på en efterårsdag...


jeg lavede et mix-match af billeder og kogte det sammen til en omgang "Små Glimt"(det der vinterbadning blev i øvrigt ikke til noget, desværre)...


snakkede om Pukka te - mine veninder var for resten så rare at give mig førnævnte i fødselsdagsgave...


var syg at to omgange i september...


kom med en DIY på en blomsterkrans...


skrev om positiv psykologi...


viste mine stentøjs-fine ramekiner frem...


skrev om overspringshandlinger og viste Pinterest-billeder...


besluttede mig for at slappe af i weekenden...


viste variation #1 af Verdens Nemmeste Bluse...


sagde T A K og lavede en liste over, hvad jeg ville nå i oktober...







søndag den 28. december 2014

2014: august

Heller ikke i juli blev der mælet et ord herinde på bloggen, da jeg var over alle bjerge og koblet helt af fra omverdenen - på sommerferie.
I august lod jeg høre fra mig med intet mindre end fire Paris-glimt. Jeg var nemlig Jordens heldigste at skulle til Paris, og det var noget at en oplevelse! Jeg lavede et indlæg om det her, her, her og her.