tirsdag den 23. december 2014

23. december


Lillejuleaften! For et par dage siden satte jeg mig for at lave et honningkagehus, fordi jeg for et par år siden fik nogle top-lækre silikone-forme til et honningkagehus af min moster i gave. Sidste år nåede jeg ikke at lave det, men i år skulle det være! Opskriften, som stod bag på pakken, var helt håbløs; jeg brugte kun 1/3 af dejen, og bagetiden var alt for lang, så det rent faktisk brændte på. Jeg var lige ved at opgive projektet, men da fandt jeg ud af, at det egentlig var ok, at det var lidt for gyldent.

I dag begav jeg mig ud i glasur-hurlumhejet. Det var en noget fedtet affære( og et par bandord værd), og det væltede flere gange. Til sidst lykkedes det mig dog at få sat det sammen - måske ikke det smukkeste hus til dato - men man skal jo ikke underkende øvelse.
Jeg sidder nu og venter på, at huset styrter sammen, men indtil videre står det, som det skal.
Silikoneformene er for resten fra Appetit, og kan købes lige her(mine forme har dog en fancy pink farve).

Uh, hvor jeg glæder mig til i morgen! I år er alle gaver parate, så jeg farer ikke forvildet rundt, som jeg plejer.

2 kommentarer:

  1. Glædelig jul søde :-)

    Smukt kagehus du har lavet :-)
    Vil ønske dig en god jul med dine kære.

    Jule hilsner fra Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædelig jul til dig, også! :)
      Kram

      Slet

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!