mandag den 8. december 2014

8. december

Jeg E L S K E R at pynte op til jul på mit værelse, og jeg har gjort det hele mit liv. Det er sjovt, som man har nogle traditioner derhjemme, som man tror er helt almen. Efter mange år går det op for én, at man er den eneste familie, der har den tradition. Således har jeg det med julepyntning på mit værelse. Jeg ved skam godt, at jeg langt fra er den eneste, som pynter op på mit værelse. Derimod kender jeg ingen andre end min egen familie, hvor hver person (altså min lillebror, lillesøster og jeg) har hver sin julekasse med julepynt. Og min kasse er rigtig stor, skal jeg fortælle jer. Noget af det bedste jeg ved er at tage kassen op fra kælderen, efter den har stået nede i kælderen et helt år, for at åbne låget og tage det hele op. Jeg bliver jublende glad, når jeg bliver genforenet med henholdsvis hjemmelavet og købt julepynt!
(Min elskede Madam Blå kande har fået jule-klæder)

(Mit fad fra Anne Black er beklædt med mos, julekugler og lys)

(Opstilling på min marmor-platte, som jeg har købt for en flad 10'er)

(Julekagedåse)

(To stk. engle og én hjemmelavet snemand, som er fra min søde kusine)

(Dette fine stykke julepynt købte jeg sidste weekend på designermarked)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!