Se, her kommer der et indlæg, som egentlig ikke handler om noget kreativt, men om noget andet, som også optager og interesserer mig meget; nemlig psykologi.
Mange af os sætter i takt med et års udgang en række mål for det kommende år - det være sig oplevelser, mere socialt samvær, personlig udvikling, mere motion ind i hverdagen osv. Men mange af os ved også, at netop nytårsfortsæt skiller vandene, for er disse målsætninger egentlig ikke mere en kilde til selvkritik, følelsen af uopnåelighed og dårlig samvittighed? Sådan ender disse gode intentioner nemlig for mange, og derfor er det måske bare bedst helt at lade være med at gøre sig tanker om dem?
Men hvorfor er det egentlig, at målsætningerne så ofte går i vasken - og det gælder både for børn, unge og voksne? Svarene kan være flere, men mit bud må være, at vores nytårsfortsæt ikke er konkrete, klare og målbare.
Forleden viste min far mig et ganske godt redskab til at nå sine mål, som jeg nu vil dele med jer. Det er et redskab, som bliver brugt meget på min fars arbejde, og som er kaldet SMART. Min far forklarede, at der skal fem ting til, for at opnå et mål. Som eksempel vil jeg bruge et mål, der lyder på mere socialt samvær:
- Specifikt; altså målet skal være et konkret mål. Hvad mener du med, at du vil have et øget socialt samvær? Det kan eksempelvis være, at du ønsker at være mere sammen med dine venner og veninder - altså; du vil opprioritere venner og veninder.
- Målbart: Det skal være muligt at måle, hvor langt du er fra målet. Det hænger lidt i tråd med, at det skal være specifikt. Hvis vi går tilbage til målsætningen om mere socialt samvær, så kan det være, at du vil have mindst én aftale om ugen med en ven eller veninde samt eksempelvis to weekend-ture.
- Attraktivt: Dit mål skal også være attraktivt, så du kan blive motiveret til at opnå målet. Øget socialt samvær vil måske bidrage med større overskud i hverdagen, eller noget at se frem.
- Realistisk: Et mål må heller ikke være så stort, at du slet ikke ved, hvor du skal begynde, for så bliver det ofte ikke til noget. Du kan for eksempel ikke have et mål om at være sammen med dine venner eller veninder i fritiden hver evigt eneste dag, hvis det slet ikke passer ind i dit øvrige program, og hvis du også har brug for at have tid for dig selv.
- Tidsbestemt: Til slut skal dit mål også være tidsbestemt. Der skal altså være en "deadline" for, hvornår målet skal være nået. Det kan f.eks. være, at du beslutter dig for, at du inden for et halvt år skal have været sammen med en ven eller veninde et ex antal gange om ugen.
Et godt indlæg :-)
SvarSletJeg er helt enig med dig i SMART !
Min mor har en del bøger om coaching, som især går på at sætte mål og delmål, gå efter dem, følge op osv. I sær mange top idrætsfolk bruger disse principper og dem kan vi lære meget af :-)
Jeg er snart færdig som socialrådgiver og vil læse videre, vil læse noget coaching og psykologi.
Nyd weekenden og dine mål :-)
Tak for ros - det varmer!
SletSMART er nemlig o bogstaveligste forstand et temmelig smart redskab. :) Spændende med din mors bøger om coaching!
Held og lykke med at læse videre omkring psykologi og coaching - det er jo drønhamrende spændende. ;-)
God weekend til dig og dine mål, også. :)
DET vil jeg prøve - tak Lulu (og lidt Lars):)
SvarSletHaha, god idé! Og selvtak for sød besked :)
Slet