fredag den 10. april 2015

Glad


Godmorgen! Så fik vi endnu engang en hel uge til at gå, og det går nu faktisk ret godt her. Jeg er sådan lidt forårspjattet og glad-glad, hvilket altså er en ret så rar følelse at have boblende i kroppen. Her kommer en list med, hvad der (blandt andet) gør mig glad:
  • Jeg var til Teitur-koncert i torsdags med det bedste selskab i de fineste omgivelser og med de smukkeste sange.
  • I går forkultiverede jeg nogle af mine planter og krydser nu fingre for, at det kommer til at gå godt!
  • Små hvide forårsbebudere bedre kendt som anemoner er tittet frem fra skovens nu grønne bund.
  • Vejret, blomsterne, fuglene og duftene generelt, som alle fortæller os, hvor smuk og dejlig verden egentlig er (eller også kan være).
  • Jeg købte i onsdags en denim overall, hvilket jeg har haft lyst til i meget lang tid. Men det er svært at finde den rigtige pasform. NU fandt jeg den, og jeg føler mig så godt tilpas i den slags tøj, at jeg ikke rigtig kan lade være med at hilse på folk og danse lidt fjollet rundt.
  • Der er kun én måned til de skriftlige eksamener, og det i sig selv glæder jeg mig ikke synderligt meget til, men det betyder også, at jeg snart træder ud af den dør, der er kaldet grundskolen. Efter 10 år gør det ikke så meget, at noget nyt er mig i vente.
  • I går skete der noget af det mest fantastiske og smukke, og som hele min familie har ventet spændt på i ni måneder; en lille pige til min moster og onkel blev født - eftersigende med brune øjne - og jeg er glad-glad og kan slet ikke vente, til at se hende og nusse hende, som dengang jeg selv blev storesøster som 10-årig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at sende en kommentar!