søndag den 30. juni 2013

Bloglovin

I morgen træder Google Reader ud af funktion, og derfor er det ikke muligt at følge bloggen via Google Friend Connect, så hvis du stadig gerne vil følge min blog så skynd dig at følge mig på bloglovin!

tirsdag den 25. juni 2013

Sunde pestosnegle


Sunde pestosnegle 12-15 stk.



Disse kanelsnegle er super mættende og hurtige at lave. De egner sig perfekt til at blive lavet i en kæmpe portion søndag eftermiddag og fryse dem ned til madpakker resten af ugen.

Det skal du bruge:

25 g gær

1 dl lunken vand

1 dl kærnemælk

½ tsk salt

1 spsk olivenolie

1 dl grahamsmel

4 ½ dl hvedemel

Evt. hørfrø

Pesto

Sådan gør du:

Smuldr gæren i en skål. Bland vand og kærnemælk. Rør blandingen godt. Tilsæt salt og olie. Rør dejen. Tilsæt grahamsmelet og rør igen. Hæld lidt efter lidt hvedemelet i. Rør dejen godt, så dejen er luftig. Ælt dejen færdig på bordet.

Læg film over dejen og lad den hæve i et kavrter.
Rul dejen ud til en firkant og smør pestoen på. Rul dejen sammen til en rroulade. Skær skiver af rouladen og læg sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag pestosneglene ved 200 grader i 12-15 minutter.

En lille fiks idé

Ja, så kommer der lige et fif til sommerfesten:

Servietterne havde jeg foldet og puttet sådan en lille seddel på, som man kan se på billedet. Jeg har fundet sedlen her, hvor man kan printe dem ud - gratis!
P.s. tjek lige bloggen ud...den er en af de bedre!

mandag den 24. juni 2013

Pigeaften

Nu er det snart sommerferie for mig,og jeg glæææder mig bare super meget til at slappe af og 'lade op' til næste skoleår, hvor jeg tager 8.og 9. klasse på en anden skole inde i byen. Derfor holdt jeg i torsdags en hyggeaften for pigerne i min klasse, jeg synes, det blev en super hyggelig aften med burger, kage, og bål. Jeg lægger lige nogle billeder ind af den mad, jeg lavede og opskriften på det - og så nogle af de andre ting, som jeg havde pyntet med, lavet eller andet, som fungerede godt.

Til forret lavede jeg en smoothie med sommerbær, som bare smagte super godt. Opskriften går til 4 dl. Jeg lavede derfor dobbeltportion:

150 g. blandede bær (jeg brugte blåbær og hindbær)
3 dl. sojamælk med vaniljesmag (man kan også bruge almindelig mælk. hvis man gør det, skal man huske, at tilsætte sukker eller andet til at søde det)
evt. 1 tsk. honning

Bland bærrene og sojamælken og blend det til en ensartet smoothie.

Til hovedret fik vi burger, hvor min far havde grillet bøfferne og min veninde og jeg havde bagt burgerbollerne - og de blev faktisk rigtig gode!

Til dessert lavede jeg en sommerbærkage, som bare lykkedes helt vildt godt. Den var nem at lave, og der var mange stykker, så den passer perfekt til en sommeraften med gæster!

Tærtedej:
15 dl. mel (750 g)
500 g smør
2 1/2 dl sukker

Vaniljecreme:
6 æggeblommer
4 1/2 spsk sukker
6 tsk majsstivelse
6 dl letmælk
2 vaniljestænger eller 6 tsk vaniljesukker
1 kg friske bær (jeg brugte jordbær, kirsebær og blåbær)

Tærtedej:
Bland mel, det stuevarme smør og sukker i en skål. Ælt det hurtigt sammen med hænder og stil dejen på køl i mindst en halv time. Rul dejen ud på et meldrysset bord og beklæd en bradepande med den (hvis dejen er for smuldrende, så læg flager af dejen på bagepladen og tryk dejen sammen på bradepanden, det måtte jeg gøre).Bag tærtebunden i 15-20 minutter ved 200 grader, eller til den er mukt gylde. køl bunden af og fyld den med vaniljecreme og hæld bærrene over.

Vaniljecreme:
Pisk æggeblommer, sukker, majsstivelse og mælk sammen i en gryde. Varm det stille op, indtil cremen bliver forholdsvis tyk og stil den til afkøling (hvis cremen stadig er lidt flydende, når man stiller den til afkøling, gør det ikke noget, den bliver tykkere efter noget tid i køleskabet). Tilsæt vaniljesukkeret.

Indlægget bliver vist lidt uoverskueligt, hvis jeg også skriver om pynt og andet godt til festen, så det må vist vente til i morgen :-)




mandag den 17. juni 2013

Undskyld-kager

Jeg har været dum. Jeg glemte en aftale med en veninde for nogle uger siden...
Jeg var simpelhen SÅ sur på mig selv, da jeg fandt ud af det!
Så jeg besluttede mig for at bage småkager til hende og sende dem med posten til hende. Jeg kunne lige præcis nå det, inden jeg skulle i skole(jeg skulle møde sent), så jeg skyndte mig at finde opskrift på småkager.
Jeg havde så dårlig samvittighed, at jeg sendte pakken med lynposten - og jeg plejer at være temmelig nærig!
Men her er opskriften på de småkager, som jeg bagte til hende, som jeg nu kalder ´Undskyld-kager´(i virkeligheden hedder de finsk brød):

4 1/2 dl hvedemel (270 g)
1/2 dl Dansukker Sukker eller 1 dl Dansukker Flormelis
200 g smør

æggehvide

 perlesukker
hakkede mandler




Ælt hvedemel, sukker og smør sammen til en dej. Tril dejen i fingertykke pølser, som skæres i 4-5 cm lange stykker. Pensl stykkerne med æggehvide og dyp dem i perlesukker og hakkede mandler. Læg kagerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle af på en bagerist efter bagning og opbevar dem tørt.

Hvis nogen vil vide, hvor jeg har opskriften fra er den fra Dansukker, og jeg skal lige sige, at hun blev meget glad for kagerne :-)

lørdag den 15. juni 2013

Looondon

Ja, så er jeg kommet hjem efter en helt vidunderlig tur til London, hvor der blev shoppet til den helt store guldmedalje med min mor, og jeg kan allerede nu informere om, at jeg snarligt flytter til London!
Udover alt det tøj, jeg blev forelsket i, og derfor måtte købe med hjem, har jeg faktisk også købt nogle lækre kreative ting;

- For en kreativ sjæl som mig er to kreative blade ikke bare blade, det er et lille stykke af himlen. Disse to engelske blade hører til denne kategori, og jeg var lykkelig, da jeg havde dem i hånden.




 


- Selvfølgelig er der i stormagasinet Liberty også Libertstof, og jeg har nu købt mig libertystof, så jeg kan sy en bluse...og endnu et stykke af himlen: en libertyBOG! Jeg var sikker på, jeg skulle besvime da jeg var i libertyland, så hvis man er vild med smukt stof og elsker at sy er stormagasinet Liberty et must!






- For første gang i mit liv fik magt macaroons...og wooow de smager bare godt! Mig og min mor så dette lille prinsesseland fyldt med macaroons - mmmm!


- I den KÆMPE boghandel Waterstone, som vist nok er på hele fem etager, købte jeg nogle engelske bog og en opskriftsbog med opskrifter, som man spiser til afternoon tea, og da det jo er en engelsk tradition, var det noget som bare skulle med hjem i kufferten, så jeg kan dele nogle af bedste opskrifter på bloggen.

- I supermarkedet Marks & Spencer kunne man bare købe den fiiiineste te - altså designet på æskerne er fine. Min mor og jeg købte hele TOLV pakker te (vi tømte næsten hylden med te), fordi moster, mormor og så videre selvfølgelig skulle have en pakke af den fine te. Desuden havde de i Marks & Spencer et enormt udvalg at to go mad. De havde simpelthen alt hvad hjertet begærer af mad, som man kan tage med på farten. Jeg fik en lækker frokost med cous cous, linser og falafler og et bæger med frugt, kæmpe blåbærbakke..og ja, jeg kunne blive ved!
Men SIKKE en fantastisk tur...jeg drømmer stadig om løbeturene i Hyde Park, som vi løb i om morgenen!
 

torsdag den 13. juni 2013

Skøn blog

Denne blog har jeg lige opdaget i et blad, som jeg købte i London - mit kamera i lige løbet tør for strøm, så indlægget hvor jeg skriver om London må lige vente et døgns tid.
Midlertidigt kan I lige tjekke denne fantastiske blog ud. Jeg skal hilse og sige, at hun laver nogle fuldt ud smukke ting!
Bloggen kan findes lige her.
Hav en dejlig torsdag derude!

søndag den 2. juni 2013

Nogle gange...

må man bare give slip på sit shoppegen og købe noget, man overhovedet ikke har brug for. Sådan er det med denne lille vase, som jeg tilfældigvis så på et marked, med udvalg af forskellige designeres produkter, og jeg forelskede mig i den med det samme.
Så nu pryder den mit værelse og har meget gode femtidsudsigter i mit kommende hjem, når den tid engang kommer(hvis altså jeg ikke har været så klodset at tabe den).


Jeg glæder mig bare heeelt vildt meget til på torsdag, hvor min mor og jeg tager til London til og med søndag, som var min konfirmationsgave fra mine forældre, så der kommer jeg nok også til at give slip på mit i forvejen alt for velplejede shoppegen!